top of page

HVEM ER VI

Vi er ungdomsdelen i BAS, Brønderslev Amatørscene. Vi er teater for og med unge mellem 14 og 18 år. Vi er sjov og ballade. Vi er alvorlige miner. Vi kan alt og vil alt. I UngdomsBAS mødes vi én gang om ugen for at spille teater. Gruppen opstod i 1988, så ungdomsBAS er efterhånden blevet en ældre dame, der gennem tiden har dannet og uddannet ungdommen i Brøndeslev og opland ud i amatørteaterets scenekunst. Denne hjemmeside viser kun en brøkdel, af hvad gæve ungdomsBASser i tidens løb har udrettet.

 

Det kræver ikke noget særligt at blive medlem i UngdomsBAS. Vi har ingen optagelsesprøver. Hos os handler det om glæden ved at spille teater. At spille sammen. At spille alene. At spille efter manuskript. At spille efter fornemmelse. At spille stort. At spille småt. At spille med. Hos os spiller alle en vigtig rolle i en hver opsætning, ingen kan undværes.

 

For at blive medlem i UngdomsBAS, og dermed Brønderslev Amatørscene, kan du tegne et medlemskab ved enten at kontakte medlem@bas-teater.dk (200,- for børn og unge), foretage en online tilmelding under 'medlemsservice' på www.bas-teater.dk, eller ved at møde op til en aktivitet eller et arrangement i BASaren. Derudover er du altid velkommen til kontakte os via én af vores mange kanaler, fx. hér.

 

BAS

Brønderslev Amatørscenes officielle hjemmeside.

DATS

Masser af aktiviteter, kurser og uddannelser indenfor amatørteater.

BASBio

Vores egen biograf. Med rigtige stole. Rigtige 3D-briller. Og rigtig lyd.

bottom of page